Lidt om os

Jeg hedder Vibeke og er gift med Peter, sammen har vi to drenge, Daniel og Alexander, som nu er voksne og forlængst flyttet hjemmefra. Vi havde begge en drøm om at finde det lille hus på landet, så vi solgte vi vores alt for store hus, og fandt hurtigt et husmandssted fra 1928 som vi begge forelskede os i.  Det trængte i den grad til en kærlig hånd, men vi kunne begge se mulighederne, og var enige om at det her var vores sted. Vi har mange ideer til nye projekter og er et godt team når de skal realiseres. Så nu kan vi endelig begynde at høste frugterne af det store slid, og glæde os over resultatet som vi er meget tilfredse med. Og glæden bliver bare endnu større når man får lov at dele den med andre. Det var da også en af grundene til  at vi fik ønsket om at åbne en bed&breakfast i sommermånederne, så vi kunne få lov at give vores gæster, ikke bare en overnatning men også  en oplevelse. Stedet indbyder til at finde ro og tid til nærvær..komme ned i gear.. tid til at gøre noget andet end det man plejer.

Vi er stort set selvforsynende det meste af året med grøntsager/frugt. Og så har vi  vores elskede høns, som ud over hyggeligt selskab også hver dag bidrager med flotte æg.

Vi er begge glade for naturen og hylder det enkle liv.