22-04-2018

Dyrene omkring os..

Findes der noget mere fredfyldt end at betragte dyrene? at opleve den ro de har..det gælder både heste og høns..og katte for den sags skyld..vi kan lære meget af dyrene..og de er med til at skabe liv og glæde hver dag..og så knytter de sig til os, og kommunikerer med os, helt uden ord.
Vi gik en dejlig morgentur i dag ned ad vores marksti..og hvem kommer listende bagefter os? Den ene af vores katte..han ville også med ud og gå tur.
Når vi sidder på terrassen har vi selskab af hønsene som med deres små hyggelyde flokkes rundt om os.
Vi nyder også hver morgen at sidde ved vinduet og kigge ud på hestene når de får deres morgenmad, og lige så meget når de pludselig sætter i galop ud over stepperne.
Jo, dyrene er bestemt en vigtig del af vores hverdag..der ville være meget tomt uden :-)